Handelsbetingelser – Unika Koncept

Generelt

Disse handelsbetingelser gælder for alle behandlinger og ydelser hos Kosmetisk Klinik Unika Koncept.
For at modtage behandling skal du være fyldt 18 år.

Køb og betaling

Når betaling er gennemført, kan den købte behandling bookes og anses som leveret.
Pakketilbud og behandlingsforløb betales forud.

Alle priser er angivet i danske kroner og inkluderer 25 % moms.
Betaling kan ske med Dankort, Visa, Mastercard, eller kontant.

Fortrydelsesret

Du har 14 dages fortrydelsesret ved køb af behandlinger, kampagnetilbud og gavekort.

Fortrydelsesretten bortfalder, hvis behandlingen påbegyndes inden for fortrydelsesfristen, og du har givet dit samtykke hertil.
Påbegyndte behandlinger refunderes ikke.

Medicinsk vurdering

Alle behandlinger forudsætter en konsultation samt informeret samtykke.
Unika Koncept forbeholder sig retten til at afvise behandling, hvis du vurderes medicinsk uegnet. Eventuel refusion behandles inden for op til 3 måneder.

Refundering og udløb

Ubrugte behandlinger i pakkeforløb kan refunderes. Brugte behandlinger beregnes til fuld pris, hvis der er opnået rabat.

Forudbetalte behandlinger skal anvendes inden for 12 måneder fra købsdatoen.

Afbestilling

Aflysning eller ændring af behandling skal ske senest 24 timer før aftalen.
Ved for sen aflysning eller udeblivelse opkræves et gebyr på 500 kr.

Rabatter

Introrabat gælder kun på behandlinger til fuld pris.
Rabatter kan ikke kombineres.

Ansvar

Resultater af kosmetiske behandlinger kan variere, og der kan ikke garanteres et specifikt resultat. Mulige risici og bivirkninger gennemgås altid forud for behandling.

Reklamation

Reklamationer bedes rettet direkte til Unika Koncept.
Hvis enighed ikke opnås, kan klage indgives til
Styrelsen for Patientsikkerhed.

Persondata

Personoplysninger behandles fortroligt og i overensstemmelse med gældende databeskyttelseslovgivning (GDPR). Privatlivspolitik

Du kan læse vores privatlivspolitik her.

Kontakt

Kosmetisk Klinik Unika Koncept
H.C. Ørsteds Vej 35, 1879 Frederiksberg C
CVR: 44077264
E-mail: info@unikakoncept.dk
Telefon: +45 91 83 68 36

GENERELLE BETINGELSER FOR GAVEKORT – UNIKA KONCEPT

Gyldighed

Gavekortet er gyldigt i 12 måneder fra udstedelsesdatoen.
Udløbsdatoen fremgår af den gavekortkode, som fremsendes til køberen.

Anvendelse

Gavekortet kan anvendes til alle behandlinger, der tilbydes hos Unika Koncept.

Såfremt behandlingens pris overstiger gavekortets værdi, betales differencen i forbindelse med booking eller behandling.
Såfremt behandlingens pris er lavere end gavekortets værdi, forbliver det resterende beløb tilgængeligt på gavekortet frem til udløbsdatoen.

Gavekortet kan ikke ombyttes til kontanter.

Overdragelse

Gavekortet er frit overdrageligt og kan gives som gave til en anden person.
Køberen behøver ikke selv at være modtager af behandlingen.

Booking

For at benytte gavekortet kræves forudgående tidsbestilling.
Booking sker via telefon eller e-mail.
Gavekortets kode skal oplyses ved booking og fremvises ved fremmøde.

Fortrydelsesret (gavekort)

Ved køb af gavekort gælder den lovbestemte 14 dages fortrydelsesret, medmindre gavekortet er udstedt med fast værdi og fast udløbsdato, jf. forbrugeraftaleloven § 18, stk. 2, nr. 2.

I sådanne tilfælde bortfalder fortrydelsesretten, når købet er gennemført, og gavekortet kan herefter ikke refunderes.

Fortrydelsesretten vedrører alene selve gavekortkøbet og ikke den efterfølgende booking eller påbegyndelse af behandling.

Refundering og afbestilling

Gavekort kan ikke refunderes, når betalingen er gennemført, jf. gældende dansk forbrugerret for værdikuponer med fast udløbsdato.

Ved afbestilling mindre end 24 timer før den planlagte behandling henvises der til Unika Koncepts gældende afbestillingspolitik.

Udløbne gavekort kan hverken forlænges, refunderes eller genaktiveres.

Medicinsk vurdering

Alle behandlinger forudsætter en konsultation samt informeret samtykke.
Unika Koncept forbeholder sig retten til at afvise behandling, hvis kunden vurderes medicinsk uegnet.

Såfremt en behandling ikke kan gennemføres af medicinske årsager, håndteres eventuel refusion i overensstemmelse med Unika Koncepts gældende vilkår og inden for op til 3 måneder.

Kombination med andre tilbud

Gavekortet kan ikke kombineres med andre tilbud, kampagner eller rabatter, medmindre andet er udtrykkeligt og skriftligt godkendt af Unika Koncept.

04 – Levering af gavekort

Når købet er gennemført, modtager køberen inden for op til 48 timer en e-mail med gavekortkoden i digital form.

Gavekortet kan enten printes eller fremvises digitalt ved fremmøde hos Unika Koncept.

Ønskes gavekortet i en mere eksklusiv, fysisk udgave, kan dette afhentes personligt hos Unika Koncept efter forudgående aftale.

Accept af handelsbetingelser

Ved booking eller køb hos Unika Koncept accepterer kunden de gældende handelsbetingelser.